Velkommen hos Psykolog Line Collinge
Alle kan få brug for at tale med en psykolog.
Der kan opstå perioder, hvor livet føles svært. Måske oplever du, at bekymringer fylder for meget, at du er blevet overvældet af krav, eller at du har mistet kontakten til det, der tidligere gav mening og glæde.
I sådanne situationer, kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog, som kan forholde sig mere objektivt til problemerne, og som har faglig viden omkring håndtering af livskriser og psykologiske problemstillinger. Som privatpraktiserende psykolog i Odense tilbyder jeg psykologisk behandling af en bred række problemstillinger, herunder stress, angst, depression, livskriser og parforhold.
Hos mig vil du opleve et omsorgsfuldt og professionelt samtalerum. Du vil få mulighed for bedre at forstå dine udfordringer og dine reaktionsmønstre og du vil få redskaber til at håndtere udfordringerne på nye måder. Behandlingen tilpasses altid dig, din situation og dine mål.
Min praksis er en del af psykologfællesskabet Basic Trust, som består af en gruppe erfarne psykologer. Det betyder, at jeg er en del af et fagligt stærkt netværk og at du i klinikken vil opleve en atmosfære af tryghed og professionalisme.
Book tid
Ønsker du at booke en session, kan du gøre det direkte i min kalender her.
Du kan også ring eller skrive til mit telefonnummer +45 36203701 eller sende mig en mail på kontakt@linecollinge.dk.

Fysisk eller online terapi
Jeg tilbyder både sessioner i min praksis i centrum af Odense samt online via sikker forbindelse.
Onlineterapi er blevet udbredt og forskning viser, at effekten er lige så stor ved fysisk som virtuel terapi.
Om du ønsker et online eller et fysisk forløb er helt op til dig. Det er også muligt at kombinere de to formater, således at vi tager nogle sessioner online og andre i klinikken. På den måde kan det være lettere at få tid til at gå til psykolog i en travl hverdag.
Klientudtalelse
"Jeg kan klart anbefale Line. Her blev jeg mødt og imødekommet med stor forståelse og med gode værktøjer, som for mig har været let at forstå og ikke mindst gjort brugbart i hverdagen - både bevidst og ubevist. Jeg har løbende fået gode forslag til alternativer. Det er givet i passende mængde, som jeg følte mig klar til. Online forløbet har været super for mig og det har også fungeret godt med visuelle tegninger på whiteboard, hvor jeg efterfølgende har modtaget foto af tavlen, så det har været nemmere for mig at huske.- Lise, 64 år.
Kontakt
Line Collinge
Vestergade 75c - 1.sal
5000 Odense C
Kontakt@LineCollinge.dk
+45 36203701
CVR: 46259254
En del af psykologhuset www.basictrust.dk
Medlem af Dansk Psykologforening
