Om mig


Faglig baggrund

Jeg er uddannet psykolog ved Syddansk Universitet og har opnået min praksiserfaring gennem ansættelser indenfor pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og som psykolog i klinisk praksis. 

I dag er jeg selvstændig psykolog og arbejder udelukkende med behandling i klinisk praksis. 

Min tilgang til terapi

Jeg vægter ordentlighed og nærvær, og jeg gør mig altid umage for at mine klienter føler sig godt tilpas og godt hjulpet. Derfor er det vigtigt for mig, at den terapi jeg tilbyder er effektiv og hjælpsom. 

Jeg arbejder primært ud fra kognitiv adfærdsterapi og ACT, som er en strukturerede og evidensbaserede terapiformer. I terapien ser vi blandt andet på, hvordan dine tanker, følelser og handlinger hænger sammen. Vi undersøger de mønstre, der måske er blevet uhensigtsmæssige, og arbejder konkret med at skabe forandring.

Jeg lægger vægt på, at terapien giver mening for dig. Derfor tager vi udgangspunkt i det, du oplever som vigtigt, og opstiller sammen nogle konkrete mål for forløbet.

For mig er det vigtigt, at terapien er mere end en god samtale. Jeg bestræber mig på, at alle forløb hos mig fører til mærkbar effekt. Det er mit mål, at du bliver klædt på til stå stærkere, og at du oplever en forandring. Mit mål er ikke, at du skal bruge mange år i terapi. Når problemstillingen er afgrænset, kan et kortere terapiforløb på få samtaler være tilstrækkeligt til at skabe forandring og give dig nye handlemuligheder. Hvis din problemstilling er afgrænset, kan et forløb på eksempelvis 3–5 samtaler i nogle tilfælde være nok til at skabe et bedre overblik og give dig konkrete redskaber til at komme videre. Andre gange kan der være behov for et længere forløb. Undervejs evaluerer vi sammen, om terapien hjælper, og om der er behov for flere samtaler.

Målgrupper

Voksne: Jeg har gennem flere år beskæftiget mig med behandling af voksne med en bred vifte af psykologiske problemstillinger, herunder stress, tilpasningsreaktion, depression, angst, sorg, lavt selvværd, relationelle udfordringer, (eksistentielle) kriser, udfordringer som pårørende, parforholdsproblemer og samlivsophør.

Børn: Jeg har i mange år behandlet børn som havde problemer med trivsel, angst/ængstelighed, selvværd, familierelationer og skolevægring. Jeg har en fortid i PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), hvor jeg arbejdede med udredning af børn og rådgivning af forældre og pædagogisk personale. 

Det er min holdning, at børn ikke kan gøres ansvarlige for deres psykologiske bedring. Derfor inddrager jeg forældrene i terapien, når jeg har børn i behandling. Jeg tager børn i behandling fra 8 år med forældredeltagelse og fra 16 år uden forældredeltagelse. Jeg skal have samtykke fra forældremyndighedsindehavere for at lave behandling af børn.

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale, hvis du vil vide, om jeg er et godt match til dig (eller dit barn). 
Tlf: +45 36203701, mail: kontakt@linecollinge.dk 

Eller book en tid: Book tid